fredag den 29. maj 2009

Dag 6, modul 2

Klør stadig på med krum hals..... Har dog svært ved at se, hvordan jeg kan nøjes med at indtage knapt 1000 kalorier. Det er sgu en skrap kur så! Mit hvilestofskifte er regnet ud til 1975 kcal ved et aktivitetsniveau på 1,2. Kan det virkelig passe at jeg så kun må få 975 kalorier fordelt på samtlige måltider? Gør jeg noget forkert?

Nu er det så snart 14 dage siden jeg startede og jeg føler mig rigtig godt tilpas. Jeg har ikke vejet mig endnu, for jeg tør ikke at risikere at sætte det hele overstyr, for som jeg har forstået det, så er jeg ikke i gang med at tabe mig endnu, eller er der også dér noget jeg har misforstået?

onsdag den 20. maj 2009

En lille opsamling

Nu er dag 6 i modul 1 ved at være forbi, og inden jeg skal til at have hentet modul 2 ned, gør jeg lige status på modul 1. Jeg har overholdt samtlige retningslinier i disse 6 dage, og jeg er stolt, glad og fuld af tro på projektet. Nu har jeg snart fundamentet i orden, og så kan det nok være, der skal bygges ovenpå med sund levevis, vægttab og velvære.

Jeg føler mig stadig overbevist om, at Henrik har fat i det rigtige - har som han læst alt hvad der kan stampes op af jorden om diverse slankekure/vægttab/livsstilsomlægninger. Den sidste jeg have gang i var en bog med Taoistisk tilgang med diverse øvelser, heller ikke helt dumt, men for arbejds- og opmærksomhedskrævende med "mavemassage", "skildpadder", "hjorte" o.a. man skulle lave hver dag og mange gange om dagen. Den holdt ikke - ihvertfald ikke hos mig.

Nu får denne hersens Naturlige Slankekur en på skallen!

onsdag den 13. maj 2009

Jubii, så er jeg i gang

Nu har jeg oprettet min første blog - og er klar til at udgive den!